At være uvenner med dem har aller mest kær

Her i går kom jeg oppe og skændes med nogle af mine aller bedste veninder...
Det er virkelig ikke rart når man faktisk ikke ved hvad jeg har gjort galt og at alle bare er sure på en.
Det er virkelig også hårdt når de ikke vil snakke ud om det, hvad man enlig har gjort galt og hvad man skal sige undskyld for...
Det er virkelig hårdt, specielt når alle blander sig og gør en til det sorte får...
Jeg kan ikke lide at være ked af det.. Jeg har bare lyst til at gemme mig væk.
Jeg ved ikke helt om jeg skal have skyldfølelse eller var ligeglad?

Her for et par dage siden snakkede jeg med de 3 piger, fordi at jeg følte at jeg ikke var helt en del af vores lille gruppe mere.. At jeg var et hængeparti som de var tvunget til at bære på..
De sagde alle 3 at det var jeg ikke og at jeg var en af deres bedste veninder...
Men synes bare lidt at det her skænderi har vist hvem der er aller mest moden og hvem der enlig er ens rigtige veninder...

Det jeg enlig vil hen med det her er at, man ikke altid kan stole på dem man har aller mest kær, at de kan finde på at vende en i ryggen..  PAS PÅ JERES ALLER MEST KÆRESTE VENNER!

Fortæl dem hvad i føler og ikke læg skjul på jeres meninger..